VASKEHALLER
Specialiseret rådgivning og projektstyring af vaskehaller
Hos Complete Solutions hjælper vi med at udvikle og opføre vaskehaller til både personbiler og tung trafik. Vi rådgiver i hele processen – fra idé og layout til færdigt vaskeanlæg – med fokus på drift, økonomi og myndighedskrav. Med erfaring fra +200 vaskehaller i Norden sikrer vi løsninger, der fungerer i praksis med fokus på korrekte dimensioner, energieffektivitet og fremtidens miljøkrav.
Rådgivning og opførsel af vaskehaller
En vaskehal til bilvask er et teknisk anlæg, hvor byggeri, installationer og drift indgår som en samlet løsning. Moderne vaskehaller omfatter både selve vaskeanlægget, vandhåndtering, afløbssystemer og de nødvendige tekniske installationer.
Hos Complete Solutions arbejder vi med rådgivning og opførelse af vaskehaller til både private og erhverv, herunder løsninger til personbiler og tung trafik. I forbindelse med etablering af vaskehaller tilpasses løsningen det konkrete behov, uanset om der er tale om vaskehaller til private aktører eller vaskehaller til erhverv med større kapacitetskrav.
Vi arbejder med hele processen fra idé til færdigt anlæg, herunder planlægning, projektering og økonomi. Processen omfatter udvikling af koncept og layout, vurdering af anlægsøkonomi samt håndtering af miljøforhold, herunder LCA-beregninger.
Vi hjælper også med nødstrømsanlæg, tankanlæg samt industri- og processanlæg.
Hvilke krav stilles til en moderne vaskehal?
En moderne vaskehal skal leve op til en række krav inden for miljø, sikkerhed, drift og brugeroplevelse. Særligt håndtering af spildevand, afløbssystemer, olieudskillere og vandrensning stiller høje krav til projektering og tekniske løsninger. Derudover skal anlægget overholde gældende miljø- og myndighedskrav samt dokumentere, at påvirkningen af omgivelserne begrænses mest muligt.
Samtidig forventes moderne vaskehaller at være energieffektive, driftssikre og indrettet med fokus på et effektivt trafikflow for både lette og tunge køretøjer. Krav til bæredygtighed, ressourceforbrug og anvendelse af BAT-teknologier (Best Available Techniques) får også stadig større betydning. Derfor kræver etablering af en moderne vaskehal en helhedsorienteret tilgang, hvor funktionalitet, økonomi, miljøhensyn og fremtidige krav tænkes sammen fra starten.
Hvorfor vælge Complete Solutions til vaskehalsprojekter?
Complete Solutions har erfaring med projekter og samarbejder på tværs af branchen, herunder med aktører som Wash World, Circle K og Go’on. Erfaringen danner grundlag for vores tilgang til udvikling og gennemførelse af vaskehalsprojekter:
- Vi har dokumenteret erfaring med mere end 200 vaskehaller i Norden og arbejder med både fag-, hoved- og totalentrepriser.
- Vi samarbejder med de fleste vaskemaskineproducenter, hvilket sikrer et effektivt samarbejde på tværs af leverandører.
- Vi integrerer bæredygtighed og LCA-beregninger som en del af projektgrundlaget.
- Vi sikrer, at alle løsninger lever op til gældende krav og myndighedsstandarder.
- Vi tilbyder skræddersyede løsninger, som er tilpasset både privat og tung trafik samt lokale forhold.
Vores ydelser inden for vaskehaller
01.
Projektering og opførsel af vaskehaller
Levering af løsninger i fag-, hoved- og totalentreprise med erfaring i mere end 150 vaskehaller i Norden.
02.
Konceptudvikling og anlægsdesign
Udarbejdelse af konceptudvikling, skitser, kørekurver og anlægsdesign med fokus på funktionalitet, kapacitet og brugeroplevelse.
03.
Projektledelse og anlægsøkonomi
Helhedsorienteret projektledelse, udbudsstyring og styring af anlægsøkonomi fra idéfase til færdig løsning.
04.
Bæredygtighed og LCA
LCA-beregninger, bæredygtighedsstrategier og dokumentation, der understøtter energieffektive løsninger og fremtidige krav.
05.
Myndighedsbehandling og branddokumentation
Håndtering af myndighedsprocesser, tilladelser, branddokumentation og øvrige krav til sikkerhed og compliance.
06.
BAT-teknologier og tekniske installationer
Rådgivning om materialevalg, vandrensning, afløbssystemer og BAT-teknologier samt skræddersyede installationer til både tung og let trafik. Vi leverer komplette løsninger inden for vaskemaskiner, selvvask, portløsninger og tekniske anlæg.
Ofte stillede spørgsmål
En vaskehal er et anlæg til bilvask, hvor byggeri, vaskeudstyr, vandhåndtering og tekniske installationer indgår som en samlet løsning. Anlægget består typisk af både selve vaskehallen og tilhørende systemer til håndtering af vand, afløb og drift.
Vaskehaller kan etableres til både personbiler og tung trafik, afhængigt af behov, kapacitet og anvendelse.
Projektering af nye vaskehaller omfatter typisk layout, kørekurver, anlægsøkonomi samt vurdering af miljøforhold, herunder LCA-beregninger. Derudover indgår planlægning af tekniske installationer og tilpasning til de fysiske rammer.
Vaskehaller er underlagt krav til blandt andet miljø, spildevand og dokumentation, herunder brandforhold. Kravene kan variere afhængigt af anlæggets størrelse og placering, og det er derfor nødvendigt at afklare relevante tilladelser tidligt i processen.
Prisen afhænger blandt andet af anlægstype, størrelse, tekniske løsninger og krav til byggeri og miljø. Derudover har valg af udstyr og kompleksiteten af installationer betydning for den samlede investering.
Kontakt os om Power-to-X
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med Power-to-X-projekter?
Kontakt os for en uforpligtende dialog eller et konkret tilbud.
Complete Solutions ApS
Adelgade 56A, 9500 Hobro
Tlf. +45 71 74 34 60
Mail: info@com-sol.dk